For beboer og lejer

Denne side er til dig, der er beboer eller lejer i en ejendom, hvor Techem udarbejder fordelingsregnskabet. Her finder du de vigtigste genveje og svar på dine spørgsmål om bl.a. forbrugsopgørelsen, målere, Techem Beboer App og relevant lovgivning. 

Hvis du har brug for det, er vi også klar til at hjælpe dig via mail eller telefon med minimal ventetid. 

Vi snakkes ved!

Beboer/Lejer

Hvem er vi i Techem Danmark?

I Techem samarbejder vi i det daglige med din udlejer, ejer eller administrator om at udarbejde det samlede fordelingsregnskab for den ejendom, du bor i. Vi sørger for at sætte målere op, der giver os den data, som vi beregner forbruget ud fra.

Når det endelige fordelingsregnskab skal udarbejdes, samler vi al målerdata og sammenholder med de samlede udgifter til f.eks. vand og varme, som din udlejer har indberettet. Herefter modtager du din årlige forbrugsopgørelse, der er sammenholdt med det, du tidligere har betalt i aconto til din udlejer. 

Beboer/Lejer

Har du spørgsmål til din forbrugsafregning?

Få svar på dine spørgsmål i vores FAQ  - om bl.a. aflæsning, forbrugsafregning, Techem Beboer App og den gældende lovgivning, som er relevant for dig, der er beboer eller lejer. Det er måske især et kig værd for dig, der er førstegangslejer.

Hvis du har spørgsmål, der er relateret til din egen bolig, afregning eller målere, så er vi også klar til at hjælpe på mail og telefon.

Et fordelingsregnskab fordeler en ejendoms samlede udgifter til varme, vand og energi mellem de enkelte lejligheder i ejendommen. Det er forskelligt, om Techem laver fordelingsregnskab på varme, vand eller el, men det vil fremgå af din forbrugsopgørelse. 

Når din udlejer/administrator modtager årsopgørelserne på vand, varme og el fra forsyningsværkerne, indberetter udlejer/administrator disse beløb til os. Samtidigt modtager vi oplysninger om, hvor meget den enkelte beboer eller lejer har indbetalt i aconto.

Techem sørger for, at alle målerne i ejendommen er aflæst. Når vi har modtaget alle beløb fra din udlejer/administrator, kan vi udarbejde fordelingsregnskabet, som fordeles på baggrund af de aflæste forbrug i hvert lejemål.

Fordelingsregnskabet indeholder en opgørelse til hver beboer eller lejer, der fortæller, om der er en efterbetaling eller tilbagebetaling. Hvis der er en efterbetaling, skal du betale et ekstra beløb til din udlejer/administrator. Hvis der er en tilbagebetaling, skal udlejer/administrator give dig penge retur.

Som beboer og lejer har du som udgangspunkt krav på at modtage din forbrugsopgørelse senest fire måneder efter skæringsdatoen for ejendommen, som er slutdatoen for regnskabsperioden.

Hvis din udlejer/administrator modtager årsopgørelsen fra forsyningsselskabet senere end normalt, kan fristen dog forlænges. I så fald skal du modtage forbrugsopgørelsen senest 3 måneder efter, at denne er modtaget. 

Hvis dine målere er fjernaflæste, har du ret til at modtage dine EED-forbrugsoplysninger hver måned. Du kan læse mere om EED-lovgivningen på Mit Techem

Hvis du har hentet Techem Beboer App, kan du også her tilgå dine forbrugsdata løbende. 

Nej. De aflæsningsværdier, som du kan se i Techem Beboer App, er et øjebliksbillede af dit forbrug, og værdierne er ikke opgjort i DKK. 

Når fordelingsregnskabet er afsluttet, modtager du din årlige forbrugsopgørelse, hvor du kan se, om du skal efterbetale eller have penge tilbage i forhold til din acontoindbetaling.

Du kan bruge aflæsningsværdierne til aktivt at følge dit forbrug og opsætte forbrugsalarmer, så du kan være med til at holde dit energiforbrug nede og undgå f.eks. unødigt (og dyrt) vandspild. 

Beboer/Lejer

Techem Beboer App

Techem Beboer App giver dig et løbende indblik i dit forbrug af bl.a. vand og varme. Du kan opsætte alarmer på dine målere og få besked, hvis der pludselig er et uhensigtmæssigt forbrug, sammenligne dit forbrug med det øvrige forbrug i ejendommen - og se din årlige forbrugsopgørelse og dine månedlige EED-forbrugsoplysninger. Første gang skal du logge på via browser/PC.

Få din årlige forbrugsopgørelse digitalt

På Techem Beboer App får du besked, når din årlige forbrugsopgørelse er klar.

Du får også en reminder om, at dine EED-forbrugsoplysninger er tilgængelige. Dette har været lovpligtigt siden 2021 for fjernaflæste målere.

Vær opmærksom på, at fra 2027 skal alle målere være fjernaflæste. Dermed kan du altid følge dit forbrug online. 

Sammenlign dit forbrug med ejendommens gennemsnit

Med Techem Beboer App har du adgang til et forbrugsindeks for ejendommen, hvor du kan se, om du har et højere eller lavere forbrug end ejendommens gennemsnit.

Hvis du har boet i din lejlighed i mere end et år, kan du også sammenligne med dit tidligere forbrug. 

Opdag vandspild, før det bliver rigtigt dyrt

Du kan opsætte forbrugsalarmer på dine målere. Her bliver du hurtigere opmærksom på et uhensigtsmæssigt forbrug eller vandspild, hvis f.eks. dit toilet begynder at løbe.

Med Techem Beboer App får du et bedre indblik i dit forbrug, og du kan se, hvor du kan være med til at spare vores fælles ressourcer. 

Beboer/Lejer

Hvad koster et løbende toilet på et år?

Et lille dryp fra vandhanen eller et toilet, der løber, kan hurtigt blive til store udgifter på din forbrugsopgørelse, hvis du ikke er opmærksom på det. Et løbende toilet kan f.eks. koste dig op til 15.000 kroner om året og en utæt vandhane op til 3.800 kroner. Vil du vide mere om, hvordan du kan spare på dit hverdagsforbrug af vand, varme og energi, og hvordan du opdager et stort spild, så følg med her: 

Beboer/Lejer

Opsæt forbrugsalarmer

I Techem har vi fokus på vores allesammens fælles ressourcer, og derfor har vi udviklet Techem Beboer App til dig, der er beboer eller lejer. Her kan du løbende følge dit forbrug af f.eks. varme og vand på alle dine målere. Løber toilettet? Du kan selv opsætte forbrugsalarmer, så du bliver opmærksom på f.eks. et uhensigtsmæssigt forbrug, og du undgår ubehagelige overraskelser, når forbrugsopgørelsen kommer. Techem Beboer App er til gavn for både din privatøkonomi og miljøet.

Beboer/Lejer

Lovkrav fra 2027: For fremtiden er det kun fjernaflæsning, der tæller

Det er lovpligtigt i Energieffektivitetsdirektivet (EED) fra EU, at du som beboer hver måned skal kunne tilgå dine forbrugsoplysninger, og også at du skal have besked herom. Det betyder, at den ejendom, du bor i, i fremtiden skal have målere, der kan fjernaflæses. Fjernaflæsning betyder også, at du via Techem Beboer App f.eks. kan tilgå dine forbrugsdata døgnet rundt. Samtidigt slipper du for fysisk aflæsning i din lejlighed, fordi vi kan aflæse dine data digitalt.

Sådan læser du din forbrugsopgørelse

Skal du have penge retur eller efterbetale i forhold til acontoafregningen? Du finder din årlige forbrugsopgørelse i Techem Beboer App. Sådan læser du forbrugsopgørelsen.

Har du spørgsmål? Kontakt vores kundeservice

Hvis du har spørgsmål til din egen bolig, afregning eller målere, så er vi klar til at hjælpe på tlf. 87 44 77 00 eller på info@techem.dk. Du finder vores åbningstider under "kontakt os". 

Hvilken lovgivning skal du forholde dig til?

Hvad er EED? Hvorfor er det vigtigt, at du modtager dine forbrugsoplysninger hver måned? På "Mit Techem" hjælper vi dig med den lovgivning, som er relevant for dig, som er beboer eller lejer. 

Ofte stillede spørgsmål til forbrugsafregningen

.. og alt det udenom. Har du spørgsmål til f.eks. aflæsning, forbrugsopgørelsen eller afregning, så kig med i vores FAQ. Det er måske især et besøg værd, hvis du lige er flyttet ud for første gang. 

Sådan laver du egenkontrol af dine målere

Hvis du har målere i din lejlighed, kan du selv løbende kontrolaflæse dem. Her finder du en vejledning til de enkelte målere. Bemærk, at det bliver lovkrav fra 2027, at målere skal kunne fjernaflæses. 

Skal du flytte? Meld din flytning digitalt

Hvis du har en aftale med din udlejer/administrator om, at du selv skal sørge for at melde flytning til os, kan du udfylde denne kontaktformular, som sendes direkte til os. 

Alle data er vigtige at passe på

Det gælder også dine data. Vi vægter det højt at passe på den enkelte, og derfor opfylder vi naturligvis alle krav for beskyttelse af persondata. Vi er klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål.

Hjem  > For beboer og lejer