Energieffektivitetsdirektivet, EED, er en lovgivning fra EU, som sætter bæredygtighed på dagsordenen - og som skal forpligte os til at reducere energiforbruget i ejendomme. EU ønsker at blive det første klimaneutrale kontinent inden 2050, og her er EED et af værktøjerne til at nå det mål - bl.a. ved at skabe en større bevidsthed og gennemsigtighed om forbruget.
Når beboere, lejere og brugere af ejendommen får adgang til opdaterede forbrugs- og driftsdata og indsigt i forbruget via teknologien, apps og webportaler, er det med til at skabe bevidsthed om vores adfærd og sænke forbruget.
EED er løbende blevet implementeret - og nye lovkrav er kommet til gennem de seneste år. Det er vigtigt vide, at pr. 1. januar 2027 skal alle ejendomme have udskiftet manuelle målere til målere, der kan fjernalæses.
Tidligere er bl.a. følgende lovkrav kommet til i EED-lovgivningen:
- Siden 2020 har det været lovpligtigt, at alle fjernaflæste målere skal aflæses hver måned i køle- og varmesæsonen, hvor beboere og lejere skal kunne tilgå de opdaterede forbrugsdata - f.eks. via digtale værktøjer.
- Siden 2020 har det ved totalinstallation og renoveringer i ejendomme kun været tilladt at montere fjernaflæste forbrugsmålere .
- Siden 2022 har det været lovpligtigt, at der leveres aflæsninger på alle fjernaflæsningsmålere min. en gang om måneden. Beboere og lejere skal kunne tilgå de månedligt opdaterede forbrugsdata - og de skal have besked hver måned, når aflæsningerne er klar, f.eks. via digtale værktøjer.
Da EU ønsker at blive det første klimaneutrale kontinent inden 2050, og at vi på den baggrund skal reducere vores energiforbrug, vil der sandsynligvis løbende komme lovgivning, der imødekommer dette.
Hos Techem holder vi dig opdateret, når der der er ny lovgivning, som du skal forholde dig til - f.eks. nye bekendtgørelser, EED eller i Lejeloven, så sørger vi også for at give dig besked. Det gør vi primært via e-mail, så sørg meget gerne for, at jeres e-mailadresser altid er opdaterede i Techem Administrator Portal.
Udlejerens udgifter til de månedlige forbrugsmålinger kan opkræves via forbrugsopgørelsen til beboere og lejere. Læs mere om påligning af ekstra omkostninger her.
Nej. De månedlige EED-forbrugsoplysninger viser aflæsningsværdier og forbrugssammenligninger, men ingen priser. Vi kender først enhedspriserne, når det årlige fordelingsregnskab udarbejdes.
Hjem > Information og service > Lovgivning > EED Energieffektivitetsdirektivet